Start på en frisk (m.sundbid.dk)

Hvis du gerne vil starte på en frisk med en ny start-vægt og kalorieprofil, kan du gøre det på 2 måder:

Metode 1

Denne metode kan du bruge, hvis du gerne vil beholde dine tidligere madindtastninger og vægt/kropsmål, men ønsker at din statistik og vægtændringer vises og beregnes fra dags dato.

Først skal du sætte din nuværende vægt ind i din kostdagbog på dags dato:

  • Gå til dags dato i kalenderen.
  • Klik på "Vægt, kropsmål og andre målinger" nederst i din kostdagbog - samme side, hvor du også indtaster mad.
  • Vælg "Vægt" i listen over målinger og angiv din vægt.
  • Klik herefter på Gem.

Nu skal du have nulstillet din statistik:

  • Vælg "Statistik" fra hovedmenuen, vælg "Vægt" og åbn herefter menuen med de tre streger øverst til højre.
  • Vælg "Skift periode", vælg "Fra/til..." Hvis den hopper tilbage her, så åbn menuen igen (den kan godt drille lidt på visse telefoner).
  • Vælg nu dags dato i "Fra" og ingen dato i "Til". Dette vil gøre, at din statistik altid vises med udgangspunkt i dags dato og så til den dag, du nu er nået til.

Metode 2

Denne metode kan du bruge, hvis du ikke har noget imod at slette dine tidligere madindtastninger og vægt/kropsmål. Alle dine statistikker og beregninger vil herefter se ud som på en ny konto, men fordelen fremfor at oprette en ny konto er, at du beholder dine opskrifter, madberegninger, grupper osv.

Gå til hovedskærmbilledet og tryk på "Konto" og herefter "Nulstil konto". Sæt hak i "Mad og motion" og "Vægt, kropsmål og andre målinger" og tryk på "Slet data".

Herefter skal du indtaste din vægt på dags dato (se hvordan under "Metode 1") og indstille en ny kalorieprofil, hvis du ønsker dette.