Dataudtræk til VITAKOST
Hvis du konsulterer en kostvejleder eller diætist, som bruger VITAKOST, kan du lave et dataudtræk af din kostdagbog, som kan indlæses i VITAKOST til videre analyse.
Du kan vælge et interval fra 1-7 dage pr. udtræk. Har du brug for mere end 7 dage, så skal du lave et udtræk for hver periode (du kan have flere udtræk liggende ad gangen).
Sådan gør du:
- Gå ind via web på https://www.sundbid.dk og log på.
- Klik på det lille personikon i øverste højre hjørne.
- Vælg Indstillinger.
- Vælg fanen Dataudtræk.
- Vælg et dato-interval mellem 1 og 7 dage.
- Klik på "Opret dataudtræk".
- Når dataudtrækket er klar kan du enten downloade det, og f.eks. sende via email, eller du kan kopiere et link, som kan deles.
Om datafilen
Følgende data gemmes:
- Datoerne for de dage du har valgt.
- Fødevarer og mængder, som du har indtastet, for alle måltider.
- Titler og fødevareindhold på opskrifter, madberegninger og favoritter, som du evt. har benytttet.
Der gemmes IKKE dagbog, motion, fritekst-felter fra måltiderne, din vægt eller andre personlige data i datafilen.
Dataudtrækket gemmes i en datafil (af typen .json) og du kan selv vælge hvordan du vil håndtere den videre, f.eks. kan du sende den via email eller aflevere den på en USB-stick.
Datafilerne udløber efter 7 dage. Herefter fjernes de fra listen over datafiler i Sundbid og kan heller ikke indlæses i VITAKOST. Så skal du lave et nyt udtræk.