Kopier og flyt måltider og madvarer
Du kan spare meget tid når du logger din mad ved at bruge kopier/klip funktionen.
Hvis du f.eks. har spist det samme to morgener i træk, så kan du kopiere det fra dagen før, i stedet for at logge det forfra.
Bemærk! Udklipsholderen kan indeholde ting fra tidligere brug, så husk at rydde den, hvis der er indhold i den, som du ikke længere skal bruge. Du rydder den ved at klikke på det lille kryds i hjørnet af Udklipsholderen.
Sådan kopierer eller flytter du madvarer og måltider
- Klik på madvaren eller måltidet, som du vil kopiere, vælg Udklipsholder og vælg Kopier eller Klip.
- Nu dukker Udklipsholderen frem ude til venstre. Her ligger alle de ting du har kopieret (du kan godt kopiere mere end én ting af gangen).
- Klik nu på det måltid, som du vil sætte indholdet af udklipsholderen ind på. Det kan være et hvilket som helst måltid, også på andre dage.
- Du får nu vist den samme menu som før, men denne gang vælger du i stedet Sæt ind.
Sådan kopierer eller flytter du en hel dag
- Klik på det lille ikon med tre vandrette streger (det er mellem printikonet og tandhjulet til højre for datoen, der står som overskrift for din kostdagbog).
- Herefter klikker du på Kopier eller Klip.
- Nu dukker Udklipsholderen frem ude til venstre.
- Klik nu på den dag i kalenderen, som du ønsker at flytte indholdet til.
- Klik igen på det lille ikon med tre vandrette streger. Du får nu vist den samme menu som før, men denne gang vælger du i stedet funktionen Sæt ind.
udklipsfolder, udklipsholder, copy, paste